Nybøllegård

2765 Smørum

Er drømmen at bo i landlige omgivelser med masser af frisk luft og god plads, kun 25 min. til Rådhuspladsen. Her er i alt ni boliger (rækkehuse) + et fritliggende hus + et stort fælleshus. Hvert hus har egen terrasse og en lille have. Udenom hele projektet er der stort fælles areal, som kan indrettes til f.eks. dyrkning af grøntsager, legeplads for bøn og ældre, ja der er mange muligheder. Projektets beliggenhed er meget central i forhold til transport. F.eks. holder bussen lige udenfor døren og kører to gange i timen til Måløv og Veksø Station. Frederikssundmotorvejen ligger ca. otte min. fra boligen, og bringer dig i forbindelse med motorvejsnettet til hele Sjælland. I området er der gode muligheder for bl.a. ridning ca. 5 min. fra Nybøllegård, der er også gode muligheder for at fiske i gåafstand, foretrækker du at cykle, så slå følge med de mange cyklister der dagligt passerer forbi, der er også gode muligheder for gåture i den omkringliggende natur med både marker, søer ,åer og Vestskoven. Nybøllegård er fra 1862 og udstykkes nu i otte boliger, hvor der er højt til loftet, gamle tømmerkonstruktioner der ånder af nostalgi. De gamle mure er opmuret i hydraulisk kalkmørtel, der bevirker at boligen kan ånde. Boligerne er i tre plan. Stueetagen: Stue på ca. 40 m2, stort køkken/alrum, der kan rumme den store og den mindre familie, stor entre med adgang til gæstetoilet med bruser samt rummeligt bryggers med skabe. Trappe til 1. sal: Stort soveværelse, to større værelser og badeværelse. Opgang til hems på ca. 30 m2. Boligerne opvarmes med varmepumpe, luft til vand, med gulvvarme i alle rum. Gulve i stueplan er overalt belagt med klinker, på 1. sal er der lampelparket. På 2. sal kan køber selv bestemme hvilken belægning der vil være praktisk til den anvendelse der påtænkes. Ydelsen kan tilkøbes. Hvidevarer: Emhætte, opvaskemaskine, ovn og vaskemaskine kan vælges indenfor kr. 30.000. Køkken- og bryggerselementer kan vælges indenfor kr. 80.000,-. Der er to parkeringspladser pr. bolig, hvor belægning er færdig.Mulighed for carport eller garage. Fliseterrasse mod havesiden med pileflethegn mellem boligerne. Alle boliger er topisoleret og har energimærke A. Lavt elforbrug.

Ejendomme i projektet